Haderslev Kristne Friskole ønsker at sikre sig bedst muligt mod, at der sker ulykker. Men skulle uheldet være ude, er det vigtigt, at alle ved, hvordan de skal agere, så vi begrænser en evt. skade mest muligt. Derfor afholder vi også hvert år en evakueringsøvelse, så alle elever og ansatte kender deres rolle i tilfælde af, at skolen skal evakueres.

Ved konstant ringning med klokken

Hvis klokken ringer konstant, skal alle straks forlade bygningen og tage opstilling på boldbanen over mod seminariet, for at optælling kan finde sted. Optællingen foretages af den lærer, som har klassen eller af klasselærer. Skoleleder (eller stedfortræder) får et samlet overblik over optællingen og koordinerer med evt. brandvæsen.

Klokken ringer i intervaller

Hvis klokken ringer i intervaller, er der anden fare, og eleverne afventer besked fra de voksne. - Det kan eks.vis dreje sig om giftig røgudvikling i byen.

Kriseberedskab

Skolen har naturligvis, som loven kræver, udarbejdet et kriseberedskab. Den er udarbejdet i samarbejde med politiet. Af sikkerhedsgrunde kan den ikke offentliggøres, men alle medarbejdere er bekendt med den og ved, hvordan de skal agere.