Haderslev Kristne Friskole har et rigtigt godt samarbejde med PPR i kommunen. De servicerer vores skole på samme niveau, som de servicerer andre skoler. Hvis forældre eller skolen vurderer, at der er brug for vejledning eller hjælp fra PPR, er proceduren normalt følgende:

  • Skole og hjem drøfter, hvad der evt. kan gøres
  • Skolen tager en uformel snak med PPR, for evt at få gode råd eller aftaler hvad der evt. skal gøres
  • Hvis der vurderes, at PPR skal ind og hjælpe mere direkte, skal forældre forinden have givet skriftligt samtykke til dette
  • Hvad der herefter skal ske, afhængiger meget af den aktuelle udfordring - det kan eks. vis være:
    • Psykologen kommer og overværer undervisningen, for at observere for evt. at kunne give gode råd
    • Psykologen tager en snak med barnet og/eller med forældrene
    • Psykologen har brug for nærmere undersøgelse for at finde frem til den rette hjælp
    • En anden fagperson skal inddrages

Nogle gange ender det ud med, at der skal iværksættes støtte eller specialundervisning (læs mere under punktet: specialundervisning). Men alt vil altid ske i tæt samarbejde med hjemmet.